fbpx

Adobe Illustrator-kursus med logo og grafik

Skal du fremstille logoer, informationsgrafik, plakater, frihåndstegninger – så kommer du ikke uden om Adobe Illustrator. Det er muligvis det mest anvendte tegneprogram i verden. Programmet bruges blandt andre af tegnere, grafikere, arkitekter, tøjdesignere og produktdesignere.

Vi tilbyder et Illustrator Basis+ kursus på 5 dage.

Flemming Madsen
Flemming Madsen
28. Februar, 2022.
Herluf Nørskov
Herluf Nørskov
28. Februar, 2022.
Jeg har netop deltaget på videokurset "Premiere PRO og animation" Et inspirerende kursus hvor der var en god fordeling af teori og praktiske øvelser. Instruktør Claus Birch ledede undervisningen i en afslappende og humoristisk atmosfære. Kurset kan klart anbefales.
Seiko Takanashi
Seiko Takanashi
6. Februar, 2022.
Jeg tog et grafisk kursus i brug af Illustrator ved Grafiske Kurser. Det var et godt kursus, hvor jeg kom mere i dybden med Illustrator og hvor jeg sammen med Claus fik set på og optimeret mine arbejdsgange, så jeg nu kan løse opgaver på arbejde mere effektivt og hurtigere. Alt i alt et rigtigt kursus og et godt kursussted med dygtigere undervisere.
Kjeld Rasmussen
Kjeld Rasmussen
6. Januar, 2022.
Martin Romppanen
Martin Romppanen
1. December, 2021.
Jeg tog fotokursus komplet hos Claus Birch og fik utroligt meget ud af det kom med mit kamera uden at vide ret meget og føler mig nu godt klædt på til både potrætfoto lyssætning streetart og arkitektur billeder. Vil klart anbefale dette kursus til alle der vil igang med at fotografere. Om man er begynder eller øvet er der helt klart noget at hente hos Claus Birch Billedet er af Claus og taget på potrætfoto kurset
Dorthe Riise Jeppesen
Dorthe Riise Jeppesen
12. November, 2021.
Jeg har kun gode oplevelser med kurser hos grafiskekurser.dk i Vejle.
Betina Gude
Betina Gude
11. November, 2021.
Jeg har været på videoredgerings kursus hos Claus, og kan varmt anbefale andre det. Jeg gik fra ikke at vide noget, til at opnå færdigheder til at lave gode videoer. Claus har en god og jordnær undervisningsform, hvor du får en god forståelse for hvad du skal gøre, hvordan du skal gøre det, og hvorfor det er en god idé. Jeg giver jer min klare anbefaling herfra
Liane Schwartzbach
Liane Schwartzbach
8. November, 2021.
Har været på Tips & Trick kursus hos Grafiske Kurser i Vejle. Det var et super godt kursus, og jeg går hjem med masser af gode idéer og inspiration til at arbejde videre med derhjemme. Laila var underviser på Tips & Tricks - og Kim fortalte om grafiske design regler.
Per Hansen
Per Hansen
29. September, 2021.
Meget velorganiseret og dygtige medarbejdere. Hyggelig og venlig omgangsform med små hold, hvor der ikke er langt til råd og vejledning. Medinddrager ens egne erfaringer og sætter focus på den del af kurset der specielt vedkommer ens behov for udvikling. Kan varmt anbefales. N.B Gratis parkering lige ved kursusstedet.
Pia Andersen
Pia Andersen
23. September, 2021.
Fantastisk godt og givende kursus i videoredigering niveau 4. Claus Birch er en tålmodig og yderst kompetent underviser med humor 😉 Kan varmt anbefales 👍🏻

Hvad kan du lære på et Illustrator kursus?

Gad vide, hvad man bruger Illustrator til – og kan det i det hele taget betale sig at bruge energi på et Illustratorkursus? Lad os se det i øjnene – du er nok ikke den eneste, der har stillet sig selv det spørgsmål.
 
Det helt korte svar er JA! Det kan betale sig. Adobe illustrator er et omfattende program, målrettet designere og den kreative process, der ligger bag ved at udvikle flot grafisk design. Det er netop derfor, du skal bruge energi på at lære programmet fra bunden af.

Hvorfor betaler det sig?

Vi kommer ikke udenom, at Illustrator er et program, der lever lidt i skyggen af et par andre Adobe programmer. Derfor kunne man jo godt få den opfattelse, at det ikke kan bruges til noget seriøst. De fleste bruger Adobe Illustrator til rentegning af logoer og relativt enkel grafik. (Det gælder også de “professionelle” grafikere).
 
Det er der dog ingen tvivl om, at du kan få meget mere ud af illustrator, end blot at “rentegne logoer”.

Hvad kan du bruge Illustrator til?

Illustrator er et fuldblods tegneprogram med meget avancerede værktøjer, der giver dig muligheden for at få et godt resultat, også selvom du ikke er uddannet tegner.
Det er samtidigt muligt at blande tegning og fotografi på en måde, som er vanskeligt i de andre grafiske programmer.
Nu tænker du måske, at du hellere vil bruge InDesign til for eksempel plakater og brochurer. Det kan du naturligvis have ret i, men jeg vil dog tillade mig at påstå, at du kan få mere ud af at bruge illustrator til netop plakater og små brochurer.
 
Det får du, fordi du i Illustrator har en meget friere tilgang til selve designprocessen. Her er det naturligt at blande grafik, fotos og typografi på en mere fri måde. Du føler dig ikke begrænset af stramme grid-net og det er nemt at arbejde med forskellige papirstørrelser i samme dokument.
Og dit design kan selvfølgelig bruges på alle medier, print, internet og video.
 
Her kan du læse mere om vores Illustrator begynderkursus

Bedre end InDesign?

Det har selvfølgelig meget med vane at gøre, men jeg vil fastholde, at der med de mange værktøjer og metoder i illustrator, er gode muligheder for at skabe unikke designs, som skiller sig ud fra mængden.
I begyndelsen af en designprocess ved man ikke altid, hvilke medier man skal ende på. Det betyder ingenting med Illustrator, for du kan bare opskalere dit design i det uendelige … alting er stadig knivskarpt. Det gør det til et perfekt “design-værktøj” i mine øjne.
 

Hvis du kun skulle have et grafisk program på din computer

Indrømmet, et mærkeligt spørgsmål. Men HVIS du nu skulle, så ville det være oplagt at vælge illustrator, fordi du kan gøre næsten alt i selve programmet.
 
 
 
Her er listet et par eksempler.
• Logo og symboler
• Skilte og pictogrammer
• Diagrammer
• Landkort og bykort
• Byggevejledninger
• Informationsgrafi
• Bogdesign
• Plakater og kæmpeprint
• Brochurer (også med mange sider)
• Emballage
• Tøjdesign og arbejdstegninger
• Bygningstegninger
• Produktdesign
 
 
 
Mulighederne i Illustrator rammer ret bredt, og det er værd at bemærke, at her er ikke tale om en nødløsning. De nævnte eksempler er alle opgaver, hvor Illustrator er et oplagt valg og velegnet til at udføre arbejdet med.

Overvejer du et Illustratorkursus?

Se beskrivelsen af vores Illustrator begynderkursus.

Stadig ikke overbevist?

De eneste opgaver jeg kan komme i tanke om, som ikke egner sig til Illustrator, er opgaver som klassiske bogproduktioner og kataloger med mange sider og automatiske indholdsfortegnelser. Men det behøver jo ikke være enten eller – det er heldigvis ofte både/og. Det kræver bare, at du har lært at bruge Adobe Illustrator fra bunden af.

Hvad får du ud af et Illustratorkursus?

Vores illustratorkursus begynder naturligvis med det grundlæggende. Som i de fleste programmer er det i Illustrator vigtigt, at du får helt styr på de grundlæggende funktioner før du bygger mere på. Det kan godt være lidt bøvlet at kende helt forskel på “hvid pil” og “sort pil” – og ikke mindst penneværktøjet kan godt drille lidt.
 
Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge og bygger lige så stille på, så du får brugt værktøjerne i praktiske og konkrete opgaver. Vi begynder med de basale tegneværktøjer og når du har helt styr på dem, går vi videre til mere åbne designopgaver, som du selv kan sætte dit præg på.

 

Kurset er også for dig, der ønsker en genopfriskning, og for dig, der skal “omskoles” fra andre vektorbaserede tegneprogrammer fra for eksempel beklædningsindustrien.
 

3 dage på kursus – så har du lært det

Vores kursus er på 3 dage. Det er det fordi vi ved, at der skal tid til for at lære et program grundigt. Når du får ny viden og kombinerer det med tid til at øve, så får du ny viden helt ind, hvor det sidder fast.
At vores pris på 3 dages kursus i mange tilfælde matcher prisen på væsentligt kortere kurser hos andre udbydere, er jo bare en fordel for dig
 
Adobe illustrators værktøjspalette fra 1987 til nyere tid. COPYRIGHT © 2019 ADOBE SYSTEMS INCORPORATED

Adobe Illustrators historie

Jeg brugte selv programmet i begyndelsen af 1990, men programmet kom på gaden allerede i 1987. På det tidspunkt var verden meget analog og Illustrator ændrede arbejdet med grafisk design markant.
 
Det, at kunne arbejde helt frit med skrift og former, gjorde en kæmpe forskel. Alle andre steder brugte man fotosætter eller overførselbogstaver (som man gned på papiret med en pen) til at skabe skrift med og grafikken blev skabt i hånden eller på reprokamera. Der var ikke meget plads til kreativitet og spontanitet før illustrator kom på banen.
 
Tænk dig, hvis du havde brugt to dage på en original – og du så spildte kaffe på den. Det betød at man begyndte forfra, hvis man altså fik lov til at beholde jobbet.
 
 
Det tekniske, der ligger bag programmet, er vektorgrafik og muligheden for at skrive Postscript kode ud på en (sort/hvid) laserprinter. Postscript er forgængeren for det vi i dag kender som PDF filer. Det gav muligheden for at printe andet end bitmap-billeder ud på papir, nemlig streggrafik som forbliver skarp uanse hvor meget det opskaleres. Det var præcist, og der kunne ændres og tilpasses løbende på designet.
 
 
Det var en helt ny måde at tænke design på og det kom til at ændre verden på linje med Gutenbergs trykpresse og Apple iPhone.
 

Illustrator kursus – se et minuts inspiration fra Adobe:

Vil du ringes op?

Send os en mail med dit telefonnummer, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
info@grafiskekurser.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Grafiske kurser logo