fbpx

Jeg plejer at sige til mine kursister, at Photoshop er et to-håndsprogram.

Det dur ikke at sidde på sin vinterkolde venstre hånd og bruge programmets funktioner kun med højre hånd.
Altså med mindre du drømmer om at få musearm i løbet af et års tid.

Så altså: genveje!

Næsten alle de genveje du kender fra andre programmer som Word, Excel, Pages, hvad ved jeg, de gælder også i Photoshop.
Men Photshop har også sine egne genveje. 
De fylder 78 A4-sider hvis du downloader beskrivelserne.

Alligevel var det ikke svært at vælge hvilke genveje, jeg vil fortælle dig om her.
De her tre genveje bruger jeg HELE tiden i Photoshop.

 

Penselstørrelse & penselblødhed

(Brush size og Brush Softness)

Lav din penselsstørrelse eller penselhårdhed om, uden at skulle op i toppen af programmet for at vælge.

Mac:
Hold CTRL og OPTION nede på en gang.
Tryk på dit billede (laget er ligegyldigt) med VENSTRE musetast og træk musen SIDEVERS for at gøre din pensel større eller mindre.
Træk din pensel OP og NED for at gøre den blødere eller hårdere.

PC:
Hold ALT-tatsen nede
Tryk på dit billede (laget er ligegyldigt) med HØJRE musetast og træk musen SIDEVERS for at gøre din pensels større eller mindre.
Træk din pensel OP og NED for at gøre den blødere eller hårdere.

OBS! Du kan ikke gøre dette ude i det grå område ved siden af dit billede.

Brush bevægelse ved formindskelse og forstørrelse

Fyld forgrunds- eller baggrundsfarve i markeringen

Du har altid din forgrundsfarve og din baggrundsfarve liggende i bunden af din værktøjskasse.
Den farve, der ligger bagerst er sjovt nok din baggrundsfarve.
Når du vil fylde en af disse farver i din markering eller hele dit lag, bruger du:

Mac:
OPTION + BACKSPACE for at fylde forgrundsfarven i.
CMD + BACKSPACE for at fylde baggrundsfarven i.
SHIFT + BACKSPACE åbner dialogboksen

PC:
ALT+ BACKSPACE for at fylde forgrundsfarven i.
CTRL + BACKSPACE for at fylde baggrundsfarven i.
SHIFT + BACKSPACE åbner dialogboksen

OBS! Du bytter hurtigt rundt på for- og baggrundsfarve med tasten X

 

Markeringer fyldt med farve via genvej

Saml farve op imens du maler

En af de simpleste genveje, som mange glemmer, er denne.

Du har valgt Penselværktøjet (Brush), du skal reparere et område og har brug for at samle den nærliggende farve op igen og igen.

I stedet for at skifte værktøj til Pipette (eyedropper), så tryk på ALT (PC) eller OPTION (Mac)

Din brush skifter til Pipette indtil du slipper alt/option-tasten igen.
Sug den farve op du behøver.

Denne hurtige genvej bruger jeg hele tiden, når jeg maler eller reparerer.

Pipette ved brug under pensel

Vil du lære mere Photoshop så klik her.

På Photoshop Basis lærer du alt fra begyndelsen.

På Photoshop Udvidet arbejder du videre med dine evner og lærer frække tips og tricks.